Søfartsmuseet i Helsingør
Endnu engang lykkedes at gennemføre en tur af De Blå Drenge.
Vi mødtes som vanlig under Johnys Omega armbåndsur på Hovedbanegården. Herefter tog vi toget mod Helsingør, og med rette ånd kom både øl, snacks og andet guf frem, for at mildne denne anstrengende tur til Helsingør.
Vi gik alle mod Søfartsmuseet, men efter 100 meter gik Carsten hen til restauranten, da han troede vi skulle spise først. Det skulle vi naturligvis ikke, men Carsten nægtede at give sig, og blev siddende til vi kom tilbage fra museet. Godt gået Carsten.
Vi så herefter store fotostater fra skibsforlis i Østersøen gennem de sidste 3-4 hundrede år. Referanten glædede sig over at lide af søsyge, og har heldigvis undgået denne skæbne. Herefter gik vi tilbage til restauranten hvor Carsten stadig sad og øllede den med de svenske nabofruer. Gensynsglæden var dog stor og vi gik alle til frokostfadet med stor fornøjelse. Ingen spurgte efter snaps og ingen snaps blev tilbudt og serveret. Herefter er der slået verdensrekord, da vi har gennemført en blå-drenge-frokost uden snaps. Gamle Hansen ville roterer i sin salige grav. Drengene har i gennemsnit forlænget livet med 1 uge.
Vi takkede for frokost og begav os tilbage til perronnen, hvorfra toget kørte mod staden igen. Her fandt vi Torvehallernes bar for blå drenge, og afsluttede dagen på sædvanlig maner.
Tak til arrangsjanterne Torben og Benny. Håber, alle kom fint hjem.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
Drengene var tissetrængende, og stod i kø for at komme til på Helsingør station.
Skibsvrag fra Østersøen.
Kostbarheder der er fundet på sunkne skibe.
Carsten vise stor gensynsglæde, da vi ankom til restauranten.
Maden blev serveret og her var gensynsglæden også stor. Flækesteg, hønsesalat med videre. Dog ingen snaps!!!.
Stadig ingen snaps og nu begyndte rysteturene at vise sig.
Jan var overbevist ked af situationen ....
... og Johny ligeså.
Men Carsten holdt fast og glædede sig over de nye tider.
De unge svenske fruer kiggede langt efter smukke Benny, og det man jo godt forstå.
Torben og Jan havde ikke så meget at kigge efter.
Til gengæld havde Carsten held med venstre siden. Det går rigtig godt for Carsten.